23948sdkhjf

Stærk omsætningsvækst midt i Designas konkursår

En tyngende gæld truede Designa på livet, men nu kører den midtjyske køkkenproducent derudaf.
Det var sund fornuft at redde de sunde dele af Designa og placere dem i nyt selskab og lade moderskibet i maj 2016 sejle ud over afgrunden.

Det mente Designas direktør Erik Høj, som både før og efter konkursen og rekonstruktionen har været direktør.

En tyngende gæld truede Designa på livet. Den gæld er nu efterladt i et konkursbo, og den midtjyske køkkenproducent kører derudaf.

Omsætningsvæksten i 2016 oversteg 20 procent, fortæller Erik Høj, og omsætningsfarten skyldes flere ting, anfører han. Væksten sker i både Danmark og Norge, hvor nye butikker kommer til, og der er fokus på at gøre lønsomme forretninger ud af dem alle, så omsætningsvæksten også har bund.

- Vi har øget markedsføringstrykket i både Danmark og Norge, mens vi også har arbejdet med at stå skarpere i markedet, så forbrugerne får et tydeligere billede af Designa og hvad vi står for. Det er en on-going proces, så at sige, og vi er langt fra i mål. Men det er tydeligt, at indsatsen slår igennem hos forbrugerne, siger han til Wood Supply.

En måde at stå skarpere har været lanceringen af det dristigt udseende Bricks-køkken, som Designa sendte på markedet tidligt i år. Det har solgt bedst på Sjælland, fortæller han.

- Bricks har spillet en meget stor rolle imagemæssigt og skabt en intern tro på, at vi kan noget unikt, være innovative og med på trenden.

Han fortæller, at mange er kommet ind i Designa-butikkerne for at se Bricks. Hvorefter de har købt et grebsfrit hvidt køkken.

- Man ser det også hos bilforhandlerne, at folk lokkes til for at se en smart bil, men ender med at købe en rød eller sort. Den effekt findes også hos os. Så det er ikke noget, der har givet en masse på bundlinjen. Jo, inddirekte har det. Og vi har kunnet bruge det til at fremvise forskellige nye låger som malede låger og finerede låger, siger Erik Høj.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08